Nordisk Feng Shui

Nordisk Feng Shui

Når Feng Shui bruges i arkitekturen, kan man ikke se, at der er noget, der er anderledes. Det er kun hvis du kender til principperne, at du kan genkende, at de er brugt. Til gengæld vil du intuitivt kunne mærke, at der er en gavnlig energi til stede. 

Feng Shui principperne kan bruges bredt – Om det er et hospital, et kontordomicil, en villa, et værelse eller en have. Dét kan jeg som arkitekt med speciale i Feng Shui-indretning hjælpe med.

Få gavn af Feng Shui-principperne

Mange af grundelementerne i Feng Shui bruger vi helt ubevidst i dag, når vi bygger og indretter. Eksempler kan være, at vi undgår at sidde med ryggen imod en døråbning, vi placerer dagligstuen i rum med masser af lys, og vi oplever at have bedre energi, når der er ryddeligt og plads omkring os.

Når nu der allerede findes en lære om hvordan man skaber fysiske rammer, der får os til at trives bedre – en lære, som har været brugt i 2000 år og som en stor del af verdens befolkning stadig den dag idag tager meget alvorligt – så skal man have tunnelsyn for ikke at være nysgerrig på, om vi også kan få gavn af principperne for denne lære i den vestlige verden og i nordisk arkitektur.

Arkitektur og indretning som tilfredsstiller din underbevidsthed

Vi ved at lys, farver, billeder og planter har en indvirkning på hvordan vi har det. Vi bruger bevidst farverne på f.eks hospitaler og i børnehaver til at opnå en bestemt effekt. Materialerne vælges i forhold til hvilken funktion et rum skal have. Der er for eksempel stor forskel på, hvordan det opleves at sidde ved et spisebord af træ ift. et spisebord i stål som føles koldt og har en anden lyd, når man lægger bestikket på det.

Feng Shui er netop principper om farver, former, materialer, den naturlige måde at bevæge sig rundt i en bygning på og placering af funktioner, møbler og vinduer.

Vores underbevidsthed indsamler konstant indtryk, også i vores eget hjem. Her opfatter den hvilke rum der føles rare at være i, hvilke man bliver stresset af at opholde sig i og hvilke der giver én energi. Underbevidstheden opfatter symbolværdier fra materialer, farver og objekter, og det kan vi bruge til vores fordel til at skabe bedre trivsel indenfor områder som f.eks karriere, kærlighed, relationer, visdom og helbred.

 

Baguakortet viser hvor i ejendommen de enkelte livsområder hører til.

De sidste 20 år har vi i vores del af verden oplevet et skift. Hvor den foregående periode har været præget af materialisme, forbrug, prestige og karriereræs er flere nu vågnet op til en bevidsthed om, at der er andre fundamentalt vigtigere ting i livet. 

Vi er blevet mere åbne overfor værdier fra andre steder i verden, måske netop som en modreaktion på en livsstil der har skabt stress og som ikke har bragt den lykkefølelse vi jagtede.

Mange finder mental ro og frihed ved at leve en mere minimalistisk livsstil, at rydde ud og vælge fra. 

Når man rydder ud i sit stagnerede rod, giver man frit løb for den gavnlige energi (eller chi, som det hedder), så den kan strømme til de områder af huset, som du ønsker at påvirke i gavnlig retning med Feng Shui.

Som arkitekt arbejder jeg med Feng Shui-principper, når jeg jeg hjælper privatkunder med boligindretning eller husets udformning, og når jeg hjælper erhvervskunder med fx kontorindretning, der fordrer et bedre arbejdsmiljø. Jeg skaber de overordnede rammer, der kan understøtte strømmen af gavnlig energi, men jeg går også i detaljen og appellerer til  sanserne gennem bevidst brug af f.eks. lysindfald på en overflade og materialernes stoflighed.




[instagram-feed]